JOURNALISTIK

Fagblade, dagblade og magasiner. Min erfaring inden for den skrevne journalistik spænder bredt. Jeg kan skrive både den skarpe nyhed, der ryger på Ritzaus rulle, den velresearchede baggrundsartikel, der besvarer de svære spørgsmål og det dybdegående portræt, der kryber ind under huden.

Journalistisk har jeg bevæget mig inden for mange forskellige områder, men jeg har særlig interesse og erfaring inden for emnerne sundhed, videnskab, forskning, kultur og socialstof.

Min journalistik er altid modtagerorienteret, og jeg prioriterer at sætte mig grundigt ind i mine kunders målgruppe, idet det har overordentlig stor betydning for både vinkling, sprog og struktur i artiklen.

Når kunder bestiller en artikel hos mig, kan de regne med at modtage journalistik, der er bedrevet efter mottoet ”Writing is rewriting”.

Jeg sætter en ære i at aflevere et stykke arbejde, der er gennemarbejdet ned til mindste detalje, og som, hvis tiden er knap, kan gå direkte i trykken.

Jeg tilbyder at løse både enkeltstående opgaver samt at indgå i længere forløb med mine kunder. Har I brug for en kyndig tovholder til et magasin, fagblad, tillæg eller lignende, påtager jeg mig gerne rollen som redigerende. Jeg har ligeledes erfaring i at samarbejde med fotografer, grafikere m.fl., hvorfor jeg også kan varetage opgaven som redaktør og køre en samlet produktion i mål – inden for deadline, naturligvis.

Jeg retter mig generelt efter Dansk Journalistforbunds vejledende prissætning for skriftlig journalistik, men tager dog altid udgangspunkt i den enkelte kunde. Kontakt mig derfor gerne for en uforpligtende snak. Det koster ingenting.

Pressearbejde

l

Artikler

Ghostwriting

Social kommunikation

REFERENCER